Nye ejere 2014

 

Pr 01. Januar 2014 har vi, Tina Blak Nielsen og Koos Daniels, overtaget Guldborg Camping. Vi er dagligt at træffe på pladsen, men kan også kontakteres på telefon 51 51 77 87 med spørgsmål eller andet.

 

Vi og vores gæster er glade for pladsens utrolige beliggenhed lige op til skoven og  med Guldborgsund få meter væk til den anden side - havn og indkøbsmuligheder findes centralt. Pladsen som er en tidligere frugtplantage tilbyder hele 3 Hektar land til kun 114 enheder, masser af æble- og blommetræer og de fleste enheder er omrandet af hække. 

 

Men nye ejere betyder selvfølgelig også ny vind og nye ideer. Et udvidet sevicetilbud, og modernisering af pladsen som sådan, står øverst på vores liste af de ting, vi ønsker at omsætte indenfor de næste år. Ligeledes omfatter vores planer regelmæssige kulturtilbud for både lokalbefolkningen og turister.

 

Vi har en mangesidet baggrund med erfaringer både af håndværksmæssig art og indenfor organisation og drift. Vi har været bosat i udlandet i mange år, taler dansk, tysk, hollandsk og engelsk og er fortrolig med forskellige skikke og levevise. Med succes har vi i mange år drevet- og driver viderhen - vores eget reklameburo og redaktion i Berlin. På Guldborg Camping tilbydes derfor selvfølgelig også egne Guldborg Camping artikler som postkort, kuglepenne, T-Shirts etc. som minde om et dejlig ferie.

 

Denmark at its best

GULDBORG CAMPING · GULDBORGVEJ 145–147 · DK-4862 GULDBORG
T: +45 51 51 77 87 · E-MAIL:  INFO@GULDBORG-CAMPING.DK

 

 

   

Go to top